Fortsæt til indhold

Ansigt til ansigt med fortiden

Arkiv
Arkiv

Arkæolog Louise Felding viser lørdag 5. september rundt på Kulturmuseet Spinderihallerne og fortæller om jernalderens ting og mennesker.
Kulturmuseet Spinderihallerne er Danmarks mest digitale museum med fund fra oldtiden og nutiden.
Som besøgende kan man lege og lære sig gennem udstillingen, og lørdag 5. september kan man endda helt gratis få en guide med på turen.
Arkæolog og museumsinspektør Louise Felding er nemlig vært for en omvisning, der begynder klokken 14.
“Omvisningen er blandt andet en generel introduktion til det fantastiske museum, som vi har her i Vejle,” fortæller Louise Felding.
Derudover bliver der lejlighed til at gå på oplevelse blandt alle de genstande, der er udstillet på museet.
“Selv er jeg ret fascineret af Vorbasse-fadet. Det giver et fint, lille indblik i en håndværkstradition, man ikke så tit finder rester af. Fadet er fremstillet som en slags kurv, og det er bevaret, fordi det engang i fortiden faldt i en brønd,” fortæller Louise Felding.
Omvisningen er gratis.