Masser af spejderaktivitet på gågaden
Områdets spejdere kan se tilbage på en god dag i pænt vejr, da fem af kommunens 15 grupper samt Sct. Georgsgildemøde stillede op til en hel række af spejderaktiviteter på gågaden i Aabenraa.
185 børn blev besøgstallet opgjort til, og de kunne på gågaden prøve mange forskellige ting:
En strandtur ved Mutter Stahlbums plads med sand og papirbåde i springvandet
En katapult som kunne skyde vandballoner mod nogle spejdere på Nørretorv
Popcorn på bål på Nørretorv
Miljøforsøg med CO2 ved Skolegade
Madlavning på Trangia ved Skolegade
Gribe flødeboller ved Sydbank
Lære knob og vinde flødeboller ved Rådhuset
Redningsrebkast ved Sydbank
Dagen var planlagt efter opfordring fra og i samarbejde med Shop i City.
Alle spejdergrupper i Aabenraa er medlem af BUS Aabenraa (børne og ungesamrådet i Aabenraa kommune), som varetager alle gruppers interesser over for kommunen og har i løbet af året flere fælles arrangementer for at styrke synligheden over for kommunen.