Jan Rytkjær får to ordførerskaber
Dansk Folkeparti har gjort Jan Rytkjær Callesen til ordfører for bl.a. det tyske mindretal
Jan Rytkjær Callesen bliver ordfører for IT- og Teleområdet samt det tyske mindretal
Dansk Folkeparti har fordelt ordførerposterne på Christiansborg, og det blev her til hele to ordførerskaber til Sønderborgkredsens folketingsmedlem Jan Rytkjær Callesen.
"Jeg skal fremover være ordfører for IT- og Teleområdet og det tyske mindre. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med de to ordførerskaber," siger Jan Rytkjær Callesen, der om nogen kan tale med, når det gælder mobildækningen i vandkantsdanmark.
"Hvor jeg bor på Nordals, oplever jeg en utrolig dårlig dækning. Det er faktisk så galt at jeg må gå ud på gårdspladsen for føre en telefonsamtale når jeg er hjemme, for inde i huset er der sjældent kraftigt nok signal," uddyber Jan Rytkjær Callesen.
Udover sine to ordførerskaber har Jan Rytkjær Callesen desuden har fået plads i Dansk Interparlamentarisk Gruppes Bestyrelse (IPU), Kontaktudvalget for det Tyske Mindretal, Energi-, Forsynings og Klimaudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget samt Skatteudvalget.