Fortsæt til indhold

Historisk virksomhed er blevet solgt

Kolding-virksomhed puster nyt liv i Vejle-varemærke

Arkiv
Af Jacob Hove

Den over 100 år gamle Vejle-virksomhed G. Funder er blevet solgt. Køberen er Sam Partner fra Kolding.
”Jeg glæder mig til at videreudvikle G. Funder, som er en historisk virksomhed. Sammen med den nuværende ledelse skal vi rykke G. Funder tilbage på sporet og genskabe det image, der i dag har mest tyngde i den modne del af befolkningen. Vi skal modernisere sortimentet, så varemærket igen bliver kendt af alle. Vi har i Sam Partner et bredt forhandler- og indkøbsnetværk, der giver os alle muligheder for at få G. Funders husholdningsprodukter ud til forbrugerne,” siger Michael Duus, Sam Partner, som sammen med G. Funders nuværende direktør, Carsten Filsø, fremover vil stå i spidsen for virksomheden.
G. Funder begyndte produktionen af reb med hånd- og hestekraft i 1901 og tilbyder i dag et udvalg af tovværk, liner, børster, koste og pensler.
Sam Partner blev etableret i 2001.