Høstsang i Starup
Kom og syng med og få et par hyggelige timer, når Teaterkassen i Starup inviterer indenfor torsdag den 24. september
sangaften Torsdag den 24. september afholder Teaterkassen i Starup høstsang, et hyggeligt arrangement for hele familien, hvor der bliver sunget sange, både af ældre, men også af nyere dato. Det er tre kompetente sangere, der, akkompagneret af en pianist, kommer og synger sammen med gæsterne. En håndfuld af Starups teaterbørn har også meldt sig til at komme med en lille sang. Mellem sangene bliver der fortalt om sangene/forfatterne eller måske om noget helt andet?
Husk at sikre dig en billet
Uden mad og drikke duer det naturligvis ikke, så der er rigeligt med både boller, kage, kaffe og ikke mindst saftevand på kanden. Høstsangen begynder klokken 19.30 i Starup hallens cafeteria. Billetter kan købes via www.teaterkassen.dk eller ved indgangen.