Rockabilly på Hugos
Arkiv
Hot Rod Greasers går på scenen i Hugos Kælder den 24. september klokken 20. Hot Rod Greasers er rockabilly, swingende rock'n'roll som den var i begyndelsen, og som den har inspireret og glædet verden lige siden. Lige fra 50'ernes Elvis, Burnettes, Eddie Cochran og Carl Perkins over 60'ernes og 70ernes Link Wray og Robert Gordon frem til 80'ernes Stray Cats.
Det er danseglad musik med fængende melodier, energisk og fingerfærdigt fremført. Hot Rod Greasers spiller et væld af disse sange tro over for originalernes udtryk. Guitarlyden, korarbejdet og ikke mindst sangeren lægger sig tæt op af datidens stil – fordi de kan lide den.