Fortsæt til indhold

Ny teatersæson for børn

Arkiv
Arkiv

Tag med på en eventyrlig opdagelsesrejse, når Teaterværkstedet Madam Bach lørdag den 19. september skyder teatersæsonen i gang på børnebiblioteket i Vejle.
Her kan hele familien opleve Madam Bachs stemningsfulde teaterforestilling Verdensbilleder.
Forestillingen, som også er egnet for de helt små børn, fører jer med på en rejse fra storbyens puls med metroer, der får skinnerne til at synge, til kridhvide saltørkener, der får alt til at tørre ind.
Fra frøer der kvækker og gekkoer der gnækker til nordlys og slæder, der trækkes af hunde med snefnug på tungen…
Forestillingen er for de 0-6 årige og spilles klokken 10 og igen klokken 11.30.
Gratis billetter bestilles på vejlebib.dk.