Fredericias næsten glemte astronom
Danmark har fået sin første astronaut, og det har fået mange til at se mod himlen i den seneste tid. Men allerede i gamle dage spejdede den fredericianske astronom Arthur Nielsen efter stjernerne
Støvet ligger på bøgerne, hvor papiret bølger af ælde og tørret fugt. Der er spindevæv på den gamle stjernekikkert. Her er ikke plads til strakte arme. Men masser af plads til store tanker.
Vi er i det gamle observatorium ovenpå Klubben, bag skolen på Indre Ringvej i Fredericia. For at komme hertil skal man gennem flere låste døre, passere gennem et musiklokale og ignorere en afspærring. Men pludselig er den der: En flere meter høj stjernekikkert med skrueknapper, skalaer, linser og vægtstænger, der gør, at den kan drejes uden den mindste kraftanstrengelse.
Over kikkerten - eller teleskopet, som er den korrekte betegnelse - er en kuppel, som på indersiden er rødmalet. Ydersiden er irretgrøn kobber som kan ses både fra Indre Ringvej og fra skolens boldbaner. Ikke mange har sat fod i lokalet de sidste 20 år.
Minutiøse studier
Teleskopet tilhørte engang den fredericianske, privatpraktiserende musiklærer, Arthur Nielsen. Han var amatørastronom af et godt hjerte og grundig som de færreste.
“Han foretog minutiøse studier af stjernehimlen. Særligt med fokus på foranderlige stjerner,” siger tidligere skolelærer Karsten Knudsen, som også er meget interesseret i astronomi. Så interesseret, at han i 80'erne og 90'erne var med i en lille astronomi-klub, der huserede i det gamle opservatorium.
Arthur Nielsen byggede i 1928 sit observatorium på privatadressen, hvor Zwei Grosse Bier Bar ligger i dag.
Her foretog han observationer af de stjerner, der varierer i lysstyrke. Og han noterede sine indsamlede data i stilehæfter, der sirligt blev udfyldt med lineal og fyldepen.
“Han var meget grundig. Og han fortsatte sine observationer frem til sin død i 1950 og dermed også under Besættelsen, hvor den slags var sjældne,” siger Karsten Knudsen.
I anledning af sin 100 års jubilæum rettede den landsdækkende forening, Astronomisk Selskab, for nylig kontakt til Fredericia for at få fingre i Arthur Nielsens originale noter, som lå gemt i observatoriet.
“Desværre kan vi kun finde tre af hans gamle hæfter. Der har oprindeligt været mindst 20, men de fleste er desværre væk,” siger Karsten Knudsen.
Han håber, at flere af hæfterne dukker op. Måske ligger de i spredte hjem, for det var ikke ualmindeligt, at skoleelever brugte hæfterne i forbindelse med lektier og opgaver. Heriblandt Astronomisk Selskabs formand, Johan Fynby, som gik på gymnasiet i Kolding.
“Jeg har selv brugt Arthur Nielsens noter til opgaver i gymnasietiden,” siger han og forsikrer, at han afleverede hæfterne igen.
Gik i arv
Da Arthur Nielsen i 1950 døde i en trafikulykke, stillede hans enke observatoriet til rådighed for Fredericia Kommune og byens skoler. Det endte med at blive flyttet til skolen på Indre Ringvej, hvor det i dag ligger uden at blive brugt.
“Da vi i 1986 åbnede, så folk kunne se på Halleys Komet, var der kø helt ud på gaden,” siger Karsten Knudsen.
Han mener, at observatoriet blev udkonkurreret af computere og internettet.
“I dag behøver man ikke stå midt om natten og fryse ved teleskopet for at se et fænomen på himlen. En computerskærm er nok. Og hvis der er overskyet, kan man via nettet bare koble sig på et observatorium et andet sted i verden og se det derfra. Det er smart. Men også lidt trist,” siger han.