Mindst tre plejecentre bliver nedlagt

Alt er i spil og alle må holde for. Sådan nogenlunde kan man udlægge det sparekatalog, som direktionen i Esbjerg Kommune har sendt til det kommunale bystyre. Flere kommunale steder, institutioner og tilbud står til lukning, og det samme gør flere plejecentre. Topembedsfolkene arbejder i deres spareoplæg med to scenarier, hvor man fra 2017 kan spare over 20 millioner kroner årligt ved begge.

I scenarie et vil man lukke Kollektivhuset (34 pladser), Strandgaarden (21 pladser), Riberhus (21 pladser samt yderligere tre plejeboliger i Ribe) samt Plejeboliger Østerbyen (26 pladser). Billedet er det samme i scenarie to, men her skåner man dog Plejeboligerne i Østerbyen. Uanset hvad man vælger, er der plejecentre, der lukkes, mens Bytoften ved begge scenarier skal udbygges med 12 pladser.

Det hele sker i effektiviseringens hellige navn, og i spareoplægget arbejder man både med såkaldt “Lean” tankegang og “best practise”. Direktør for Sundhed og Omsorg, Arne Nikolajsen, siger om tankerne:

“Det handler om, at vi skal gennemgå alle arbejds- og papirgange. Alt det der ikke giver nytteværdi, det skal afskaffes. Vi skal simpelthen trawle alt igennem for at finde ud af, hvor det er, vi i dag laver dobbeltarbejde, ligesom vi skal se på, om vi ikke kan arbejde smartere med eksempelvis økonomistyring, lønindberetning, arbejdsgange og så videre,” lyder det fra Arne Nikolajsen, der lige så gerne vil arbejde med “next practise” som med “best practise.”

“Det skyldes simpelthen, at vi kan se, at nogle steder i kommunen kan man drive en plejecenterplads for 390.000 kroner, mens det andre steder koster 450.000 kroner. Sådan en forskel burde der ikke være,” siger Arne Nikolajsen.

Misrøgter ikke borgerne

Da sparekataloget blev fremlagt for pressen for nogle uger siden, sagde kommunaldirektør Otto Jespersen, at man ikke kunne lave disse besparelser uden serviceforringelser.
Det skriver man da også klart i sparekataloget, hvor man nævner længere ventelister til plejehjemspladser, borgere der må acceptere en plejebolig langt fra deres nærmiljø samt generelle serviceforringelser. Derudover står der blandt andet:

“En konsekvens vil være færre medarbejdere pr. plejecenter, hvilket vil bevirke at der kan tages færre individuelle hensyn i forhold til den enkelte beboer. Beboernes egne behov og ønsker vil ikke kunne imødekommes i samme omfang som i dag, eksempelvis i forbindelse med spisetider, toiletbesøg, sengetider og deltagelse i aktiviteter, hvilket kan medføre en forringelse af livskvaliteten for den enkelte borger.”

Arne Nikolajsen er med på, at spareforslagene får nogle konsekvenser for borgerne:

“Man kan jo ikke lave sådan en øvelse her uden ændringer og forringelser. Det vil jeg slet ikke lægge skjul på. Men man kan jo i hvert fald sige, at vi har haft et rigtig godt serviceniveau indtil nu, og selv om vi skal spare, så bliver det altså ikke så ringe, at vi misrøgter vores borgere. Vi taler om, at hvor man måske før ønskede at blive vækket klokken 07.00 og blev det, så må vi i fremtiden sige, at det kan blive mellem klokken 07.00 og 07.30. Vi vil heller ikke sige til fru. Hansen, at hun må vente en time med at komme på toilet, hvis hun skal. Men det får naturligvis konsekvenser, når der skal spares så meget, og man bliver færre medarbejdere.”