Roskilde er et godt udgangspunkt
Henrik Poulsen har flyttet sit murerfirma til Industrivej 38A fra to adresser i henholdsvis Hedehusene og Tåstrup. - Her kunne jeg samle virksomheden og samtidig få bedre muligheder for at byde ind på nye opgaver, siger Henrik Poulsen. - Jeg har mange opgaver i København, men der er det efterhånden så svært at få ordentlige arbejdsforhold i storbyen, da det er svært at parkere og få plads til udstyret. - Det er langt lettere at komme ud på Sjælland herfra. Det giver mulighed for at få nye kunder. Samtidig har jeg mange forsikringsopgaver, hvor jeg kommer en del rundt på hele Sjælland. Henrik Poulsen har nogenlunde samtidig med flytningen fejret 25 års jubilæum som selvstændig. I dag beskæftiger han 17 svende, fire murerlærlinge og tre arbejdsfolk og en på kontoret. Blandt svendene er hans søn Nick Reimersø, og hustruen Lene Reimersø Poulsen er med på deltid på kontoret. ja-