Fortsæt til indhold

Indbrudstyv plager butikkerne

Arkiv
Arkiv

Flere butikker og virksomheder i bymidten har inden for de seneste dage haft besøg af en tyv i nattetimerne. Senest er det gået ud over Aage Müller i Skomagergade, hvor tyven blev opdaget, da en medarbejde låste sig ind om morgenen. Tyven kom ud fra forretningens kontor og stak ud af bagdøren. Han var formodentlig kommet ind samme vej. Tyven havde nået at bryde pengeskabet op og var stukket af med nogle kontanter.
Tidligere samme morgen var en mand, der lignede manden fra Skomagergade, blevet sendt på gaden fra hjemmevejledernes kontor på Stændertorvet. Her havde han spurgt rengøringsfolkene om arbejde. Kort efter han var gået, opdagede rengøringspersonalet, at der manglede en pung, der var blevet stjålet fra personalerummet.
I Danmissions butik i Gullandsstræde er der i løbet natten mellem onsdag og torsdag stjålet en stak cowboybukser. Tyven er kommet ind via bagdøren. I samme tidsrum var Cafe Gullanden også udsat for et lignende indbrud.
Tyven fra de to første sager beskrives som: Mand, dansk udseende, 30-35 år, 185-190 cm høj, kraftig af bygning. Han havde kort lyst hår. Vidner har betegnet ham som en ‘narkomantype'. Han var klædt i cowboybukser, blå hættetrøje og bar en orange rygsæk. Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.
ja-