Vi skal gøre det endnu bedre i Christiansfeld
Molle Lykke Nielsen (DF)
Byrådsmedlem
Mosegyde 11, Hejls
Christiansfeld Centret har siden optagelsen på UNESCOs Verdensarvslisten oplevet stor travlhed. Siden 1. juli har centret udvidet åbningstiden til hele ugen fra klokken 10.00-17.00.
Medarbejderne har mange opgaver inden for UNESCO-programmet; formidling af byen, skoleundervisning og andre aktiviteter som Håndværkets Dag og Kulturarvsmåned foruden kontakt med de mange besøgende.
For at tilgodese byens behov for tilgang til turistservice, forlænger centret den nye åbningstid til 1. november. På den måde kan centret tilgodese efterspørgslen fra byens gæsters om information og viden om byens verdensarv og støtte op om den samlede bys aktiviteter.
Samtidig med den udvidede åbningstid fortsætter centret frem til den 1. november med offentlige ture mandag-lørdag klokken 11.00 og påtænker yderligere omvisninger i uge 42.
I juli sidste år havde centret 1.967 besøgende. I juli måned i år havde centret 10.081 besøgende.
Bare de første 14 dage af august havde Christiansfeld Centret 4.973 besøgende, så besøgstallet ser ikke ud til på nærværende tidspunkt at falde.
Centret har haft 20 omvisninger for børnefamilier, 72 andre omvisninger samt syv særlige ture til Skamlingsbanken og Christinero. I alt har der været 126 omvisninger.
Der er grund til at glæde sig, UNESCO stemplet var alle anstrengelserne værd. Men vi skal hele tiden arbejde på at gøre det bedre, og det fortsætter vi med. I forbindelse med budgetforliget har Dansk Folkeparti sikret mere personale, flere bænke og bedre trafikregulering i Christiansfeld.