Fortsæt til indhold

57 skoleledere på besøg i Fredericia

Arkiv
Arkiv

Fredericia har i dag - den 16. september - besøg af 57 ledere fra Norden, Skotland og Wales, som skal høre om Fredericias arbejde med at udvikle daginstitutioner og skoler.
Formiddagens program foregår på rådhuset, hvor borgmester Jacob Bjerregaard byder velkommen og herefter følger en række faglige oplæg. En del af eftermiddagen vil gæsterne tilbringe på Kirstinebjergskolen, Indre Ringvej, hvor de gennem workshops får et indblik i, hvordan skolerne i Fredericia omsætter strategier om skoleudvikling til praksis sammen med børnene.
Dagen afsluttes med, at gæsterne kan vælge mellem Bridgewalking, en guidet tur på volden om historieformidling i Fredericias uderum og besøg på Den Kreative Skole og Musicalakademiet.
Besøget foregår i regi af netværket Kurs21Nord. Alle distriktsskoleledere fra Fredericia deltager i netværket og har tidligere været i blandt andet Skotland og Sverige for i fællesskab at blive klogere på, hvordan vi udvikler skolen til fremtiden. UC-Lillebælt er tovholder for netværket.