Fortsæt til indhold

Få fødderne tjekket på Fodens Dag

Arkiv
Arkiv

Torsdag den 17. september er det Fodens Dag. Landets statsautoriserede fodterapeuter står bag en kampagne, der giver dig mulighed for at få et fodtjek - for eksempel hos Vasegårdens Klinikker, Klinik for Fod- og Fysioterapi, fra klokken 14-17.
“Arrangementet foregår i Jernbanegade 15, Fredericia, i vores analyse- og træningslokale, hvor fodterapeut Maryanna Hansen og Bente Frederiksen samt fysioterapeut Tatjana Philkjær og Anders Møller er klar med gode råd og vejledning om fødder, sko og indlæg. Få besvaret spørgsmål om fødder og deres påvirkning på resten af bevægeapparatet. En smerte i nakken kan sagtens være udløst eller påvirket af en problematik i foden. Der vil også være mulighed for at få vist og prøvet fod- og venepumpeøvelser,” lyder det fra Vasegårdems Klinikker.
Undersøgelser viser, at mere end 30 % af befolkningen har haft smerter og problemer med deres fødder i løbet af en periode på en måned. Det er de færreste, der har en neutral fodstilling, så mange - også børn - kan have stor glæde af at få tjekket fødderne.
Arrangementet den 17. september er gratis.