Fortsæt til indhold

Henning Jensen i eminent monolog

Arkiv
Arkiv

Anmeldere og publikum var så vilde med “Helt enkelt kompliceret”, at Det Kongelige Teater giver endnu flere chancen for at opleve forestillingen ude i landet. Den chance tog Kolding Teaterforening imod, så det nu bliver muligt at opleve forestillingen på Mungo Park Kolding onsdag den 30. september.
I tre scener – morgen, middag og aften – ser en 82-årig pensioneret skuespiller tilbage på sit liv, hvor kunsten har været et ufravigeligt omdrejningspunkt. De valg, han har taget for kunstens skyld, har betydet, at han her, hvor han venter på døden, er absolut isoleret og alene.
I Helt enkelt kompliceret giver skuespiller Henning Jensen liv til en af dramatikeren Thomas Bernhards sidste monologer, en stor og psykologisk nuanceret rolle som oprindelig blev skabt til en af Tysklands største skuespillere. Bernhard Minetti. Det er Henning Jensen selv, der har taget initiativet til at få forestillingen til Det Kongelige Teater. Forestillingen starter klokken 19.30. Billetter kan købes på www.billetten.dk.