Fortsæt til indhold

DBU Jylland efterlyser indstillinger til hæderspriser

Fodboldklubberne har netop fået en mail med opfordring til at komme med indstillinger

Arkiv
Kim Schou

DBU Jylland, Region 4 afholder deres årsmøde onsdag den 18. november , og i den forbindelse er der to priser, som bliver uddelt til nogle frivillige i klubberne, der har gjort en ekstra indsats.
"Det er vigtigt, at vi husker at give disse personer et klap på skulderen og viser, at vi værdsætter deres indsats," udtaler regionens formand Jens Chr. Hansen, og fortsætter:
"På årsmødet drejer det sig om Gør-en-forskel-prisen, hvor modtageren har virket i klubben i mindst 10 år, og er et eksempel til efterfølgelse."
Den anden pris er regionens egen Initiativpris, der kan tildeles en person eller gruppe af personer, som i løbet af året har taget et godt initiativ til styrkelse af fodbolden i klubben.
På DBU Jyllands Delegeretmøde den 9. januar næste år er der yderligere tre priser, klubberne kan indstille til. DBU Jyllands Rejselegat, DBU Jyllands Ungdomslederlegat og DBU Jyllands Uddannelsespris.