Fortsæt til indhold

Bytte bytte køb-mand i Sædding

Arkiv
Arkiv

Byt dit aflagte tøj til “nyt” på Esbjergs første byttemarked.

Sådan lyder tilbuddet, når Sædding Centret lørdag den 26. september lægger torv til et - forhåbentligt - stort byttemarked. Konceptet er enkelt: Man giver sit brugte, men brugbare tøj til markedet, og derefter kan man gratis tage af tøj og sko, som andre har medbragt.

Hverken tilmelding eller stand er nødvendig - man dukker bare op med sit tøj. Markedet vil blive inddelt i herretøj, dametøj og børnetøj.

Det er første gang, at den slags byttehandel finder sted i Esbjerg, men ideen er nogle år gammel og opstod, da en studerende i Aarhus manglede en kommode og havde for meget bestik.

Der kan byttes fra kl. 10.00 til 14.00 i Sædding Centret på lørdag.