Mindeord
FDF Roskildes kredsleder og daglige FDF leder, Helle Egemar Knudsen, er desværre ikke blandt os mere. Vi har, ved Helles alt for tidlige bortgang, mistet et elsket og højt værdsat medlem. Vores tanker og medfølelse går til Helles familie. Tabet er stort for os, men størst for dem. Helle vil blive savnet, både hos FDF's medlemmer og i vores lederstab. Ikke kun en lederkollega, er gået bort, men en kærlig og rummelig ven. Gennem deltagelse i regionale netværk og det daglige FDF arbejde bidrog hun til udvikling af FDF til gavn og glæde for store og små medlemmer. Overalt, hvor hun kom, vandt hun sympati, takket være sin positive og ærlige karakter. Hun udstrålede oprigtig interesse for sine medmennesker, og hun bidrog også altid til en god stemning med sin store glæde for at synge. I FDF er vi glade og taknemmelige for, at vi har fået lov at kende Helle og at nyde godt af hendes evner og personlighed. Vi vil altid have Helle i vores hjerter! Linda Lykke på vegne af FDF Roskilde.