Fortsæt til indhold

Mindeord om Karen Margrethe Hytting

Bent K. Andersen, Vedsted, skriver dette mindeord

Arkiv
Arkiv

Et venligt, livsglad og helt igennem positivt menneske – Karen Margrethe Hytting, Vedbøl – døde her torsdag den 17. september 2015 – efter kort tids alvorlig kræftsygdom – hun blev kun 69 år.
Karen Margrethe var et meget værtsat og respekteret medlem af Vedsted Menighedsråd, fra 1996 til 2008 – 12 år.
Hun var også et meget aktivt medlem – hvor hun altid bidrog ud fra en positiv tilgang til arbejdet – for hende var det sagen og løsninger der var vigtigt – men hun havde samtidig den største respekt for andres synspunkter og holdninger, og brugte det ofte til at skabe enighed og samling om beslutningerne – her var hun villig til selv, at strække sig meget langt.
Hun var glad for at synge – og en god sanger – hun var ofte den som blev bedt om at synge for, når sangen skulle sættes i gang.
Men hun nød også bare og sidde og høre på, hvad andre kunne – ved koncerter m.v., eller når nogen gav en prøve på hvad de formåede udi det musikalske.
Hun var mange årigt medlem af Vojens Koret.
Hun var ét stort familie menneske – der elskede når alle var samlet omkring hende – men nød det også når hun og Jørgen kunne rejse ud til forskellige lande for at besøge børnene – og rigtig glad og stolt blev hun, da hun her for ét halvt år siden blev mormor – hvor hun gerne tog den lange rejse ned til Portugal for at kunne forkæle barnebarnet. Hun så samtidig frem til at der ville komme mange flere børnebørn som hun kunne forkæle.
Karen Margrethe gik ikke af vejen for at kæmpe kampen – men kampen mod kræften – tabte hun.
Vore tanker – i denne svære tid – går til hendes familie – der kan se tilbage på mange gode og positive minder de har delt med hende.
Æret være Karen Margrethe Hyttings minde.
Vedsted Menighedsråd, Bent K. Andersen