Tricktyvealarm i Algade
To kvindelige tricktyve blev selv tricket, da de forsøgte sig med at forvirre personalet i butikken Zusammen i Algade. Kvinderne havde købt en legetøjsbil til 60 kroner, som de betalte med en 1.000 krone-seddel. Da de havde fået deres 940 kroner retur, ville de gerne have nogle af pengene i euro. Det ville personalet ikke være med til.
De to kvinder fortrød så købet af legetøjsbilen, og ville have deres 1.000 krone-seddel tilbage. Men der manglede nogle af de 940 kroner, og det blev de gjort opmærksomme på af ekspedienten i Zusammen. Bagefter skyndte de to kvinder sig at forsvinde fra butikken.
I Zusammen gik man straks i gang med at advare de andre butikker i gaden.
Det lykkedes ikke politiet at finde de to kvinder. De beskrives begge som østeuropæiske af udseende. Den ene var 40-45 år, 160-165 cm høj, almindelig kropsbygning, brun hud og sort hår. Hun bar mørkt tøj. Den anden var 18-22 år, 160-165 cm høj, spinkel, brun hud, sort hår. Hun var klædt i lyse cowboybukser og ellers mørkt tøj. Begge talte et ukendt fremmedsprog.
ja-