Fortsæt til indhold

Roskilde har benzin i grundvandet

To roskildensere ræser i weekenden for den prestigefulde titel som DTC-mester 2015

Arkiv
Af Agnete Vestergaard-Kristensen

Når weekendens ’Danish Thundersport Championship 2015’ (DTC) køres på Danmarks største motorsportsanlæg, FDM Jyllandsringen, er det med to roskildensere i førerposition. Dennis Lind ligger lige nu nummer et stærkt forfulgt af Jan Magnussen på en tredjeplads. Kun adskilt af aarhusianeren Casper Elgaard. Når DTC-racerne farer over asfalten med buldrende V8-motorer, der yder op til 500 HK, er der plads til drillerier. - Der bliver da kæmpet, men det er ikke personligt. Vi har stor respekt for hinanden. Vi kan køre tæt og ramme hinanden uden, at det fører mere med sig. Vi kører pænt og begge kommer i mål, siger Jan Magnussen. Han bakkes op af nevøen Dennis Lind. - Vi har en stor respekt for hinanden ude på banen, men der er ikke noget, der bliver givet væk derude, siger han.

Roskilde er bedst

At to roskildensere har lagt sig helt i front skyldes en særligt god motorsportskultur i byen, mener Jan Magnussen. - Benzinblandingen i vandet i Roskilde er bare lidt bedre end andre steder i landet, siger Dennis Lind drilsk og tilføjer: - Jeg brænder virkelig for det her. Alt, hvad jeg gør i min hverdag er for at blive bedre til det her.

Dennis Lind er ligger som favorit til at vinde DTC-mesterskabet, men både Casper Elgaard og Jan Magnussen byder også ind på mesterskabet. (Foto: Erling J.)

Går hele vejen

Jan Magnussen ser ikke sine chancer for at tage titlen som DTC-mester som særligt gode, fordi han har lagt sin energi i arbejdet med det amerikanske Tudor-mesterskab. På grund af det missede han nemlig en afdeling i løbet (i Norge, red.), og det har sat ham bagud på points. - De andre laver simpelthen ikke den slags fejl, der skal til for, at jeg kan vinde, siger han. Dennis Lind satser derimod stærkt med at løbe af med sejren. - Plan A er at vinde mesterskabet. Jeg satser på at køre første løb ind på en pole position (starte som forreste bi li startfeltet og have bedst mulighed for at score points, red.). Vinder jeg første ræs, er jeg bedst stillet for weekenden - og titlen. Dennis Lind blev for to år siden kåret som den yngste vinder af DTC-mesterskabet. Som bare 20- årig løb han med sejren foran de garvede gutter i branchen Jan Magnussen, Casper Elgaard og John Nielsen. avk@roskildeavis.dk