Roskildedrengene fik baghjul
Det var et sejt træk til weekendens AutoMester DTC (Danish Thundersport Championship), hvor Roskildedrengene Dennis Lind og Jan Magnussen forsøgte at give aarhusianske Casper Elgaard baghjul. De måtte dog se sig sejret. Casper Elgaard løb for sjette gang med titlen som DTC-mester.
Dennis Lind havde ellers stået til at blive årets vinder, og før finalen førte han med et point foran Casper Elgaard, men de skulle starte fra hver deres ende af feltet. Dennis Lind fra en af de bageste rækker, Casper Elgaard fra en af de forreste. Casper Elgaard fik en perfekt start og tog føringen foran Jan Magnussen, mens Dennis Lind støt og roligt begyndte at trevle feltet op bagfra.
Finaleløbet endte med at kaste en mindre succes af sig, idet Jan Magnussen sikrede sig sejren i den afgørende finale i Danish Thundersport Championship på Jyllandsringen. I det store og hele var det dog ikke nok. Med weekendens resultater endte Magnussen på en 3. plads i mesterskabet, mens Dennis Lind blev toer. Casper Elgaard vandt AutoMester Danish Thundersport Championship med fire points forspring.
avk