Fortsæt til indhold

Politi-ros til bilister næsten uden torne

Arkiv
Louise Ritter

Først i sidste uge meddelte politiet i Esbjerg, at man havde haft ATK-biler i vejkanten i både Storegade og Torvegade uden at det havde været nødvendigt at blitze en eneste bilist. Samtidig sendte ordensmagten en ros til de mange trafikanter, der siden skolestarten midt i august har passet godt på kommunens skolebørn.

“De første uger tegner et positivt billede af trafiksituationen set i lyset af et lavt antal trafikale lovovertrædelser,” skrev politiet blandt andet i sin rosende pressemeddelelse.

Desværre har gode ting det jo indimellem med ikke at vare ved, og torsdag kom ATK-bilen da også på massivt overarbejde ved Fortunaskolen i Bramming, hvor hele 21 fartovertrædere blev blitzet.