Fortsæt til indhold

Miniby bygges med sponsorhjælp

Arkiv
Arkiv

Den aktuelle udvidelse af Fredericias historiske miniby sker med venlig hjælp fra sponsorer. I de senere år har en række nybyggede minihuse stået opmagasineret, fordi de nødvendige fundamenter ikke kunne støbes. Det er sket nu med hjælp fra sponsorerne. Det blev fejret i Minibyen torsdag den 15/9.
”Det her har vi set frem til i flere år. Vi er dybt taknemmelige for, at private erhvervsdrivende nu støtter op om projektet. Og vi kan ikke takke nok. Vi går i dialog med Madsbyparkens ledelse om fremtiden og eventuelle andre måder at bruge minibyen på, og denne proces glæder vi os til,” siger John Bech Hansen, formand Danske Seniorer.
Det er pensionister fra Danske Seniorer i Fredericia, der bygger minihusene i værkstederne på Prangervej samt sørger for salg og guidning i Minibyen. I dag er der cirka 650 husdele i Minibyen.