Fortsæt til indhold

Kosmorama inviterer til Banqo

Arkiv
Arkiv

Kosmorama i Bramming har dobbelt op på musik lørdag aften. Den 3. oktober kl. 20.00 går Banqo, der er et nyt navn på den danske musikscene, på scenen i Bramming.
Det kan godt være, at Banqo er et nyt bekendskab, men det består af erfarne musikere, som har været i gamet i mange år. Banqo en lyd og instrumentering som er lidt usædvanlig for danske forhold. Der bliver blandt andet brugt banjo og bratsch, hvilket er med til at forme bandets helt egen lyd.
"Banqos sange er altid på dansk, og der er altid garanti for spændende, samfundskritiske og humoristiske tekster fra Allan Frost Jessing. Musikken bevæger sig i et univers, som vel bedst kan karakteriseres som Folk/Pop. Vi hører inspiration fra tidlig Bifrost, Skousen & Ingeman og Benny Holst, men også nyere navne som Valravn og Sorten Muld. Men Banqo har deres egen stil, og en masse historier de gerne vil ud med," skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.
Inden Banqo går på scenen spiller den 33-årige fynske sangskriver Søren Lau.
Billetter til begge oplevelser koster sammenlagt 80 kroner og kan kun købes ved indgangen.