Domkirkens skytshelgen er tilbage

Domkirkens skytshelgen Pave Lucius, der siden reformationen har levet et tilbagetrukket liv i Roskilde, er tilbage på sin plads over døren til Oluf Mortensens våbenhus.
Skytshelgenen er afbilledet på en kobberplade, der har været taget ned de seneste par måneder, da den trængte til en kærlig hånd.

Historien om Sankt Lucius

Pave Lucius var pave tilbage i 253-254 og led martyrdøden ved halshugning under den Romerske kejsers kristenforfølgelser.
I 1100-tallet blev to kannikker sendt til Rom for at hente et relikvie til biskop Svend Nordmans frådstenskirke.
Dagen efter deres ankomst så de Lucius' kranium lyse op i Ceciliekirkens krypt, som tegn på, at det måtte være det rigtige valg af relikvie.
På hjemvejen over havet sejlede skibet ind i en storm og sagnet siger, at skibet var udset til at blive offer for havets dæmon, men da kannikken holdt Lucius' kranium frem for dæmonen stilnede stormen mirakuløst af.
Dermed var styrken af Pave Lucius' kranium som relikvie bevist og Pave Lucius blev hermed Roskilde Domkirkes skytshelgen.

Tvist om hoveder

Alle gamle kirker har en skytshelgen fra gammel tid, derfor hedder mange af kirkerne noget med Sankt. For eksempel Sank Jørgensbjerg kirke.
Men efter reformationen i 1536 blev alle symboler fra de danske protestantiske kirker fjernet.
Pave Lucius kranium blev dog gemt af vejen i Domkirken og dermed reddet.
Omkring 100 år efter reformationen bragte Frederik III skrinet med kranium til det Kongelige Kunstkammer, der var begyndelsen til Nationalmuseet.
I 1908 blev Pave Lucius skænket til den katolske kirke i København, hvor Pave Lucius har stået i sit skrin siden.
2015 fik Nationalmuseet en henvendelse fra Norge, fordi man havde mistanke om, at en norsk korsfarerkonges hovedskal, var blevet forbyttet med Lucius, da de lå sammen i i kongens kunstkammer i den tid, hvor Norge hørte under Danmark.
En undersøgelse viste, at ingen af de to hovedskaller har tilhørt Pave Lucius.

Skytshelgen

Pave Lucius er dog stadig Domkirkens skytshelgen og kan ses malet på Kobberpladen og kan nu igen ses.
Den Originale plade blev hængt op på Domkirkemuseet i 1982 for at beskytte den mod yderlig forvitring.
Nationalmuseet fremstillede herefter en nøjagtig kopi af kobberpladen og genskabte motivet med alle dets utydeligheder. ag