Fortsæt til indhold

Musik for sang og guitar

Arkiv
Arkiv

Der står 1800-tals musik for sang og guitar på programmet i Nordborg Kirke søndag den 4. oktober kl. 16, hvor Nordborg Sangforening (Mandskoret) afholder koncert sammen med Duo Suonante.
Duo Suonate består af sopran Katrine Dyrehauge Roos og guitarist Lars Hedelius-Strikkertsen. Mandskoret og duoen optræder både sammen og hver for sig.
Sammen med Katrine Dyrehauge vil Mandskoret opføre bl.a. N.W. Gades 'I østen stiger solen op', mens Duoen vil fremføre sange og musik af komponister som Schubert og Beethoven samt de danske komponister som Kuhlau og Weyse. Undervejs vil Lars og Katrine fortælle om sangene og historien bag musikken.
Til koncerten, der er sponsoreret af Sydbank og Fabrikant Mads Clausens Fond, er der gratis adgang.