Fortsæt til indhold

Cykeltyve hærger sikker kælder

Arkiv
Arkiv

Brugerne af DSB’s aflåste cykelkælder under det gamle posthus i Jernbanegade har i den seneste tid flere gange oplevet, at deres cykler var væk og at der var folk inde i kælderen, som ikke skulle hente deres cykler. - Jeg har flere gange set nogle unge mennesker inde i kælderen, der gik rundt og fotograferede de dyre cykler med deres mobiltelefoner, siger Lise Kronholm. Den oplevelse og et opslag i kælderen fra en bruger, der havde fået stjålet sin cykel i kælderen fik hende til at hænge et e-mail op, som hun havde sendt til DSB om hændelsen. - Det gjorde jeg, da jeg endnu ikke har fået svar fra DSB, selv om der er gået mere end de 14. dage, som DSB siger de skal bruge som svarfrist. - Jeg vil godt advare andre brugere af kælderen. Når man sætter sin cykel i kælderen, så regner man med, at den også står der når man skal hente den. Naboen til den aflåste cykelkælder, er en uaflåst cykelkælder, som ligger mellem posthuset og fodgængertunnellen. Den har også ofte besøg af andre brugere end cyklister. Efter en weekend lugter der som regel af tis og afføring i kælderen. DSB er ved at se på sagen, efter at Roskilde Avis har henvendt sig. ja-