Syng efteråret ind på Kolding Bibliotek
Arkiv
”Månedens Sange” bygger videre på succesen med fællessangarrangementerne 'Månedens Sang – 12 nye danske årstidssange', der fandt sted på Kolding Bibliotek i løbet af 2013 og 2014. Arrangementerne handler om at synge sange med tilknytning til måneden og årstiden. Oktober måneds vært er bibliotekar Sofie Fredborg, der vælger og introducerer sangene. Arrangementerne finder sted den første torsdag i hver måned klokken 16.30-17.15 i vinterhalvåret med start i oktober og afslutning i marts. Kom og vær med til en stor fælles musikalsk oplevelse. For alle sangglade voksne. Der er fællessang på Torvet den 1. oktober med fri entré.