Fortsæt til indhold

På opdagelse i Kr.Sonnerup Kirke

Arkiv
Arkiv

Søndag den 4. oktober bliver der lejlighed til at gå på opdagelse i den skønne Kirke Sonnerup kirke. Efter gudstjenesten, som begynder kl. 11.00, bydes der på en kop kaffe og et godt stykke brød.
Derefter begynder en opdagelsesrejse i kirken sammen med sognepræst Birgit Svendsen, der fortæller om kirkens historie gennem tiderne.
Et af kirkens historiske elementer er den usædvanlig granitdøbefont. Usædvanlig, fordi den er firkantet og hugget i et stykke.
Den er ikke elegant, for de sjællandske stenhuggere blev aldrig så gode til at omgås granit som deres jydske kolleger; men den er stor og solid. Og jævngammel med kirken, som er fra 1100-tallet.
Senest ved 13.30-tiden slutter den historiske rejse.