Godt nyt til børnefamilierne i Kolding
Ole Alsted (V)
Byrådsmedlem
Medlem af Børne- og
Uddannelsesudvalget
Venstre i Kolding får nu indfriet deres valgløfte fra kommunalvalgkampen 2013 med nedsættelse af SFO taksten på 25 procent. Et enigt byråd har netop indgået forlig om Budget 2016, hvor SFO taksten fremover bliver 1379 kroner om måneden.
I dag er Kolding Kommune en af de absolut dyreste i landet med hensyn til takster for SFO. Det er meget kritisk, da vi kan se, at udviklingen for tilmeldte børn går den forkerte vej. Dette har helt sikkert både noget med skolereformen og den lange skoledag at gøre, men det har så sandelig også noget med prisen på 1838 kroner at gøre.
Det er en stor fornøjelse at kunne meddele, at alle partier støtter op om at sikre denne aftale, der jo således er med til at sikre SFOén fremover. Det er godt for børnene at være sammen med andre, i stedet for at gå hjem og fordrive tiden alene med PC eller iPads, godt socialt forebyggende arbejde. Tak til alle partier i Kolding for at få dette til at lykkes.