Ubåd i Lillebælt
Arkiv
Folk har tirsdag formiddag observeret en ubåd i farvandet ved Fredericia. Forsvarets Operationscenter oplyser til Ekstra Bladet, at der er tale om en tysk ubåd. Den er med i øvelsen Northern Coast.
"Der er rigtig mange forskellige enheder med, men kun den ene ubåd," siger vagtholdslederen hos Forsvarets Operationscenter i Aarhus til Ekstra Bladet.
"Øvelsen bliver ved ind til 25. september, og den foregår både i Skagerrak og de indre danske farvande, så man kommer til at kunne se den mange steder fra," siger vagtholdslederen.