Behold biblioteksbøgerne for evigt
Der er mulighed for at gøre et rigtigt bogkup, når Varde bibliotek sælger ud af de kasserede materialer fra søndag d. 4/10
Bogsalget afrundes med en workshop søndag d. 11/10 kl. 13-16, hvor der laves dekorationsgenstande og pynt ud af de gamle bøger.
Bestsellere, kogebøger, billedbøger, magasiner og musik er billigt til salg, når bibliotekerne i Varde rydder ud i bøgerne for at få plads til nye spændende materialer til lånerne.
Bogsalget starter søndag d. 4/10 og er åbent til søndag d. 11/10 i bibliotekets bemandede åbningstid. Det afvikles efter hollandsk model, hvor prisen falder fra dag til dag.
Workshop med indretningsarkitekt
Som noget nyt fejrer biblioteket bogsalget med en workshop, hvor indretningsarkitekt Gitte Lacarriere viser børn og voksne, hvordan man kan lave flotte pyntegenstande, småopbevaring og fine pyntedyr ved at folde siderne i nye former.
Workshoppen er gratis og åben for alle fra 7 år. Den afholdes søndag d. 11/10 kl. 13-16 i bibliotekets forhal.
Fakta:
Bogsalget er åbent fra søndag d. 4/10 til søndag d. 11/10 i bibliotekets bemandede åbningstid og kører efter hollandsk model, hvor prisen falder fra dag til dag:
Søndag 4/10: 30 kr.
Mandag 5/10: 30 kr.
Tirsdag 6/10: 25 kr.
Onsdag 7/10: 20 kr.
Torsdag 8/10:15 kr.
Fredag 9/10: 10 kr.
Lørdag 10/10: 5 kr.
Søndag 11/10: 5 kr.
Billedbøger, tegneserier og tidsskrifter sælges til halv pris.
Der er gennemsyn søndag d. 4/10 fra kl. 12. Salget starter kl. 13 samme dag.
Workshoppen ”Foldede bøger” med indretningsarkitekt Gitte Lacarriere er åben søndag d. 11/10 kl. 13-16. Workshoppen er gratis.