Fortsæt til indhold

Debutforfatterne blev fejret

De to vindere af Bodil og Jørgen Munch-Christensens kulturlegat blev fredag fundet og fejret på Vejle Bibliotek

Arkiv
Af Jonas Erboe

Fredag blev de to vindere af Danmarks største litterære debutantpris, Bodil og Jørgen Munch-Christensen kulturlegat, fundet på Vejle Bibliotek. Vinderne af 50.000 kroner og den store ære blev Caspar Eric for digtsamlingen “7/11” og Ina Munch Christensen for sin roman “Nielsine”.
De to vindere blev fundet i et felt af i alt seks nominerede værker, der alle er udgivet i perioden fra den 1. august 2014 til den 1. august 2015.

Forfattere er helte

Udover de prisvindende forfattere var blandt andet litteraturanmelder Lars Bukdahl samt formand for kultur- og idrætsudvalget i Vejle Kommune, Dan Arnløv, til stede, og sidstnævnte lagde ikke skjul på sin begejstring for de danske forfattere i sin indledende tale til de fremmødte.
“Vi er rigtig stolte over at have denne pris i Vejle,” sagde han og fulgte op med.
“For forfattere er nogle helte.”
De to vindende forfattere gav efter prisoverrækkelsen hver en oplæsning fra deres værk.
Det var tiende gang, at Bodil og Jørgen Munch-Christensens kulturlegat blev uddelt, og det er tidligere vundet af blandt andet Kim Leine og Yahya Hassan.

Caspar Eric læser op fra den vindede digtsamling ’7/11’. Foto: Jonas Erboe
Ina Munch Christensen vandt debutantprisen for sin roman ’Nielsine’. Foto: Jonas Erboe