Nye vådområder redder livet i fjorden

Man ser det jo ikke umiddelbart, men på bunden af Kolding Fjord og Lillebælt vrimler det med liv, og for at det også skal se sådan ud i fremtiden, er Kolding Kommune godt i gang med at udføre flere omfattende vandprojekter, som mindsker udledningen af kvælstof i fjorden og Lillebælt og dermed skaber bedre betingelser for livet i vandet.


I sidste uge indviede kommunen projektet i Birkemosen i nærheden af Eltang. Her er der gravet nye vandløb, så Gudsø Mølleå har fået sine gamle snoninger tilbage, og i de perioder af året, hvor der kommer meget vand, vil åen gå over sine breder og oversvømme området. Det hjælper til, at kvælstoffet bliver luftformigt og siver op i luften i stedet for videre i vandet og ud i fjorden, hvor det skaber større opblomstring af alger, der suger ilten ud af vandet og er med til at skabe udbredt fiskedød.


“Vådområderne er et naturligt renseanlæg, der skruer ned for tilførslen af næring. Det har en både synlig og dokumenteret effekt, at vi får et bedre økosystem, der ikke kollapser hvert år, og hvor fiskene flygter ud af området. Vi skal ikke mere end et par år tilbage for at se ret store iltsvind i Kolding Fjord og også i Lillebælt,” fortæller miljøtekniker i Kolding Kommune Sten Bøgild Frandsen.

Som en influenza

Også i Apotekerengen mellem Nr. Bjertvej og Lyshøj Allé i Kolding opstår der snart et helt nyt bynært vådområde, der inkluderer en større sø, som også vil fungere som rekreativt område for borgerne.
Hovedformålet er dog det samme som i Birkemosen; at skabe bedre betingelser for livet i fjorden samt skabe mere varieret natur. De to projekter er således en del af indfrielsen af statens vandhandleplaner, hvor Kolding Kommune sammen med flere andre kommuner omkring Lillebælt er blevet pålagt at nedbringe mængden af kvælstof i bæltet med 125 tons per år.
Projekterne i Birkemosen og Apotekerengen nedbringer udledningen af kvælstof med henholdsvis 6,3 og 2,5 tons per år.
Selvom projekterne blot er små brikker i det store spil, så er de yderst vigtige brikker.
“Det er jo ikke dem, der redder fjorden, men de er med til at tage toppen. Ellers bliver fjorden fastholdt i en dårlig situation, hvor den konstant er i en stresssituation. Økosystemer er sårbare, men hvis der kun kommer iltsvind hvert femte år i stedet for hvert andet år, så skaber vi et økosystem i balance. Hvis du selv går med influenza hele tiden, så får du heller aldrig en chance for at komme dig, men hvis du får det en gang hvert femte år, så kan du nok lige holde til det,” lyder sammenligningen fra Sten Bøgild Frandsen.
Kommunen er i øjeblikket i forhandlinger med forskellige lodsejere om endnu et lignende projekt.