Fortsæt til indhold

New Start Kolding bliver en forening

Arkiv
Arkiv

En overvældende interesse for at bidrage til arbejdet i New Start Kolding betyder, at initiativtagerne nu danner en egentlig forening. Det skriver Jesper Elkjær, initiativtager, i en pressemeddelelse.


“Vi laver en forening, fordi vi er blevet overdænget med opgaver. Vi har for eksempel fået rigtig meget tøj, og der er brug for mere organisering,” siger han i pressemeddelelsen.
Foreningen samler frivillige donationer i form af tøj, legetøj, køkkensager og lignende, som det stigende antal flygtninge i Kolding skal have glæde af. Målet er inden længe at begynde at udlevere de mange indsamlede ting.


Men først skal der dannes en egentlig forening med bestyrelse og vedtægter, og her er alle interesserede velkomne til at dukke op. Der er stiftende generalforsamling den 7. oktober klokken 19 på KUC, og her skal vælges syv bestyrelsesmedlemmer.