Fortsæt til indhold

Anlægsgartner fylder rundt

Arkiv
Arkiv

Anlægsgartner og indehaver af firmaet HaveserviceSyd i Sønderborg, Henrik Steen Hansen, kan onsdag den 7. oktober fejre sin 50 års fødselsdag.
Henrik Steen Hansen er født i København og opvokset i Sønderborg. Allerede mens han gik i Folkeskolen fik han stor interesse for anlægsgartnerfaget med fritidsjob hos BC Have- og Anlægsservice. Alligevel valgte han at få en uddannelse som tømrer hos tømrermester Holger Damm i Tandslet.
Efter militærtjeneste og nogle år hos postvæsnet etablerede han i en alder af 26 år firmaet HaveserviceSyd, som i dag beskæftiger fire medarbejdere med hver deres speciale indenfor have og anlægsarbejdet.
Fodbold er Henrik Steen Hansens store fritidsinteresse. På lokal plan har han været træner i elitesamarbejdet i FC Sønderborg og Sønderborg Ulkebøl Boldklub (SUB). Når det handler om fodbold på den internationale scene, er Barcelona omdrejningspunktet. Her er det bl.a. klubbens talentarbejde han følger.
Privat er Henrik Steen gift med Vivi. Parret, der bor på Brombærhegnet, har to børn – Mie på 23 år og Nikolaj på 17 år.