Fortsæt til indhold

Ingen vil sælge lodsedler i Kolding

Arkiv
Arkiv

Kolding kommune er blandt de få af landets kommuner, der endnu ikke har tilmeldte sælgere i Børnehjælpsdagens Julelotteri 2015. Det viser en frisk opgørelse fra den danske hjælpeorganisation, der skyder lotteriet i gang i oktober. Det skriver Børnehjælpsdagen i en pressemeddelelse.


“Desværre er Kolding kommune endnu ikke repræsenteret på årets tilmeldingsliste. Det er ærgerligt for de børn og unge, som kunne få et tilskud til deres klub- eller klassekasse ved at sælge de velgørende Julelodder i deres lokalområde”, siger lotteriansvarlig Anne Nielsen fra Børnehjælpsdagen i pressemeddelelsen.


Børnehjælpsdagen opfordrer derfor forenings- og skolelivet i Kolding kommune til at melde sig på banen. Tilmelding til Julelotteriet 2015 er gratis og kan ske fra nu af og i hele salgsperioden (31. oktober – 24. december 2015) på www.bhd.dk.


For hvert solgt skrabelod til 20 kroner giver Børnehjælpsdagen et provenú på 8,50 kroner direkte ned i klub- eller klasseklassen.