“Det er vigtigt at føle man gør noget”

En knude blev til et langt sygdomsforløb, der satte Lene Thomsens tro på sig selv på prøve. I dag er hun kommet tilbage til livet. Stærkere end nogensinde.
Lene, hvad er ifølge dig vigtigt i forhold til at komme videre efter sådan et sygdomsforløb?
“For mig har det været enormt vigtigt at arbejde med, at jeg nu er rask. At have fokus på jeg er sund og stærk. Der var mange, som spurgte til og snakkede om kræften, men det havde jeg ikke brug for. Jeg ville fokusere på at være rask i stedet for at tale om, at jeg havde været syg.”
Det kan lyde lettere sagt end gjort?
“Ja, men det handler om at give slip på “åhhh nej, det kan komme igen” tanken. Jeg har været nødt til at give slip på angsten og ikke dyrke statistikker og risici hele tiden. Nogle har brug for at vide en masse om det, men jeg mener, at det hurtigt kan komme til at fylde alt for meget. Hvis man kan, så synes jeg, at man virkelig skal bruge sine kræfter på at tænke på, man er igennem sygdomsforløbet og så dyrke glæden livet. Man skal med andre ord forsøge at tage lidt af styringen selv og ikke bare blive en kastebold i systemet. Man kan hurtigt sidde og føle sig syg, selv om man faktisk er blevet erklæret rask.”
Hvad har du mere konkret gjort?
“For at få dæmpet angst er det vigtigt, at man føler, man gør noget. Jeg spiser sundt og går lange ture. Og så er et helt konkret råd også at få vitamintilskud. På den måde får man en følelse af, at man er dækket ind og selv har gjort noget for, at kroppen er modtandsdygtig. Jeg har også brugt en terapeut, som har hjulpet mig meget med at vende mine tanker og få nye vinkler på ting i tilværelsen, og det har været virkelig fantastisk for mig. Endelig vil jeg sige, at det hjælper at arbejde konkret med at være glad og taknemmelig. Man kan skrive en taknemmelighedsdagbog eller en seddel hver aften med tre ting, man er glad for. Til sidst så tænker man automatisk i de baner. Det hjælper.”
Hvilke tanker har du gjort dig om netop brysterne?
“Jeg synes, det er vigtigt at huske, at kvindeligheden ikke sidder i brysterne. Det sidder i hovedet, i hjertet og i udstrålingen. Det er selvfølgelig svært ikke at fokusere på et manglende bryst, men man kan forsøge at vende det om og tænke på, at man stadig har to arme, to ben og et syn. At man stadig kan mærke, føle og opleve sine børn eksempelvis.”
Hvad med selvværd. Du har jo eksempelvis fået nye bryster, hvad har det betydet for dig?
“De nye bryster har ikke gjort noget for mit selvværd som sådan, men de har betydet, at jeg i dag kan føle mig mere fri. Jeg fik nye bryster, fordi jeg bøvlede meget med min protese og hele tiden skulle rette min bluse, fordi den sad skævt. Så det har givet mig frihed og energi, at jeg ikke skal fokusere på lige præcis dét hele tiden. Nu ved jeg rent faktisk, hvor mine bryster sidder. Men selvværdet og kvindeligheden sidder ikke i brysterne, har jeg fundet ud af.”
Hvad med motion?
“Jeg er ikke selv en haj til det, men jeg går en lang tur hver dag. Helst en time, men nogle gange også kun en halv. Det handler om at få frisk luft og komme ud i naturen, og jeg tænker altid 'hellere lidt end ingenting.' Man kan hurtigt køre sig selv ind i et motions-ræs, hvor man skal af sted tre gange i ugen, og det fungerer ikke for mig. Man skal gøre det på sin egen måde og tænke på, at naturen faktisk kan være helbredende i sig selv.”
Nogle vil måske også tænke på sexlivet. Hvordan kommer man videre der?
“Ja, og det gjorde jeg også. Men man finder med tiden fred med, hvordan man ser ud. Og så er det naturligvis vigtigt, at man har en partner, der støtter og siger, man er dejlig uanset hvad. Da jeg var single, tænkte jeg, at jeg nok aldrig ville finde en, der kunne li' mig, når jeg nu havde alle de her ar. Men det er bare tanker, for de ar er jo selvfølgelig fuldstændig ligegyldige. Jeg har fundet mig en dejlig kæreste, men i starten var sex da lidt svært. Derfor købte jeg nogle toppe og noget flot undertøj, som jeg havde på, så jeg slap for hele tiden at tænke på, hvordan jeg nu så ud. Men i dag er jeg helt tryg og har også smidt overdelene. Nu tænker jeg; 'det er jo bare en krop'. Men det har været en indre rejse at nå hertil.”