Vi følger Dansk Miljørforbedring tæt
Erhvervschef Jens Thornsen fortæller, at Roskilde Kommune følger sagen, om Dansk Miljøforbedring tæt og tager de nødvendige initiativer. Han skriver, at
Ifølge artikler i Roskilde Avis, har naboer hævdet, at Roskilde Kommune har overtrådt miljøbeskyttelsesloven og loven for listevirksomheder, da virksomheden Dansk Miljøforbedring fik lov til at ligge på Søndre Mellemvej.
I denne sag er der modsatrettet interesser og opfattelser af sagen og det er kommunens rolle, at tage hensyn til såvel klager som virksomhed og samtidig sikre at gældende regler følges. Det gør vi som kommune for at yde en god service.
Godkendelse i efteråret 14
Dansk Miljøforbedring fik i september 2014 en miljøgodkendelse til at modtage, omlaste og sortere bygge- og anlægsaffald. Fra april til august 2015 har kommunen løbende ført tilsyn med virksomheden efter klager fra naboer over støv.
Ved 3 ud af 9 tilsyn har kommunen vurderet, at der var væsentlige støvgener. Herefter er brokker og beton fjernet og modtages ikke længere på virksomheden. Den 24. september 2015 har kommunen indskærpet overfor Dansk Miljøforbedring at gips skal håndteres i henhold til miljøgodkendelsen, dvs. enten placeres inden døre eller i containere. Dette skal efterkommes senest den 22. oktober.
Kommunen har så sent som den 25. september 2015 opfordret klagerne til at ringe, når de oplever gener fra virksomheden, så kommunen kan gennemføre et tilsyn så hurtigt som muligt.
Skal overholde regler
Senest har naboerne stillet spørgsmål om virksomhedens placering er i overensstemmelse med lokalplanen.
I lokalplanen står blandt andet, at oplagret materiale skal placeres i bygninger eller inden for indrettede og indhegnede arealer, og at det ikke må være synligt fra vejen. Materialerne må maksimalt fylde 35 % af den enkelte matrikel, og det må ikke være højere end 5 m.
Kommunen har vurderet, at virksomhedens aktiviteter kan rummes indenfor den gældende lokalplan, men det er samtidig Dansk Miljøforbedrings ansvar at sikre, at de overholder lokalplanens bestemmelser.
Givet varsel
Roskilde Kommune har givet ejeren af ejendommen og virksomheden varsel om et påbud til at bringe forholdene i overensstemmelse med lokalplanen.
Dansk Miljøforbedring skal selvfølgelig også overholde reglerne om støj. Det går kommunen ud fra sker, da virksomheden i dens ansøgning har skrevet, at der ikke vil foregå nedknusning af materiale eller andre støjende aktiviteter.
Virksomheden har forklaret kommunen, at en række forhold i artiklen i Roskilde Avis ikke er korrekte. Det gælder blandt andet, hvor mange lastbiler der kører til virksomheden og, at andre naboer skulle være flyttet som følge af støv samt at klages video ikke mere er repræsentativ for de nuværende aktiviteter, da der ikke mere findes beton og tegl på pladsen.
Det er således forskellige partsinteresser og oplevelse af, hvornår der er tale om væsentlige gener mellem de, der klager og virksomhed. Det er kommunens rolle at varetage og afveje hensynet til både klager og virksomhed i forhold til de gældende regler, og kommunen vil som nævnt følge sagen og tage de nødvendige initiativer.