Bigband med Bobo Moreno
Fredericia Bigband inviterer til koncert med Bobo Moreno på sang, Det sker i Tøjhuset den 4. oktober klokken 15. Entré 50 kroner. Koncerten er traditionen tro anlagt som et dansearrangement. Det er ikke Bobo Morenos første bigband-koncert. Tværtimod er han en erfaren herre i genren.
Han slog oprindeligt igennem som popsanger i 1993 med duoen Peaches & Bobo. Et afbud fra bluessangeren Peter Thorup blev startskuddet på Morenos etablering som bigband sanger, da Thorup sprang fra en koncert med Niels Jørgen Steens A-Team i Kongens Have. Med få timers varslel sprang Moreno ind som afløser og lærte Thorups repertoire og gennemførte koncerten. Det blev efterfølgende til en permanent plads i orkestret. Og i tiden efter er fulgt koncerter med et hav af bigbands, heriblandt Ernie Wilkins Almost Big Band, Klüver's Big Band, Tivoli's Big Band, Radioen's Big Band og Glindemand's Orkester.