Politiræs med motorcyklist
Arkiv
En 52-årig mand fra Dianalund valgte søndag eftermiddag at nyde det gode vejr ved at sætte ekstra fart på motorcyklen. Politiet lagde mærke til ham, da han ræsede hen ad Lindenborgvej. Ordensmagten ville sætte en stopper for den høje hastighed og fulgte efter ham, men det fik bare fartbøllen til at speede op. Politiet fulgte efter ham, da han ræsede gennem Gl. Lejre, Lejre og Hvalsø og til Store-Merløse, hvor patruljen fik ham stoppet. Politiet er nu ved at finde frem til, hvad han skal sigtes for.