Æbler i den firkantede verden
Den 12. oktober kl. 10 er der Minecraft æble-workshop på Biblioteket Gråsten.
Det er mandag i efterårsferien at børn og unge kan komme til at arbejde med æbler og Gråsten Slot i Minecraft universet. Som en del af Gråsten Æblefestival, rykker æblerne nemlig med ind i den firkantede verden.
Så hvis man mangler en mærkat til sin æblemost, vil bygge Gråsten Slot eller plante sit æbletræ virtuelt, så står bibliotekets Minecraft-eksperter klar til at sætte gang i de firkantede æbler.
Der er kun 20 billetter, så man skal måske skynde sig at hente dem på biblioteket, eller på bibliotekets hjemmeside.
Se også gerne hele æblefestival-programmet på graastenforum.dk
Minecraft workshoppen er for de 7-16 årige og varer 3 timer. Billetter kan printes på biblioteket.sonderborg.dk.