Carl Holst er ikke værdig som minister
Arne Eriksen
Kløvervej 17
6000 Kolding
Skeletterne vælter ud skabet hos Carl Holst, og hans omgang med sandheden tangerer til, at han virkelig har et forklaringsproblem.
Siden den 18. august 2014 har Christian Ingemann Nielsen, ifølge Jydskevestkysten, været ansat som projektmedarbejder i et projekt, der hedder “smart velfærd og vækst” og i direktionssekretariatet i Region Syddanmark til en årsløn på 600.000 kroner. Der forelægger en rapport på seks A4sider. En rapport, der reelt ikke kan bruges til noget. En nærliggende opfattelsen er, at han reelt var ansat som personlig rådgiver for Carl Holst udenom regionsmedlemmerne i Region Syddanmarks viden.
Både Carl Holst og Christian Ingemann Nielsen har fået dobbeltløn på henholdsvis på 800.000 (minus 400.000 kroner) og 150.000 kroner til kæmpestor overraskelse for regionsmedlemmerne.
Et beløb på cirka 1,35 millioner kroner, der for Region Syddanmark var meget bedre anvendt til medicin og til større gavn for patienterne. Med et sådant misbrug af skatteydernes midlern, er man ikke værdig til at være minister, der er lig med folkets tjener.