Fortsæt til indhold

Ti år med Sønderborg Skov Park & Have

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

"I anledning af vores første 10 år med Sønderborg Skov Park & Have vil det glæde os at se kunder, forretningsforbindelser og venner af huset til en hyggelig dag på Stødagervej 8 i Sønderborg."
Sådan lød Henry, Paul og Frode's invitation til deres jubilæumsreception, som blev holdt i dag den 1. oktober, og som gjorde, at rigtig mange lagde vejen forbi Stødagervej.
Det kunne blandt andet ses af et bugnende gavebord, og det afstedkom en masse gemytlig snak rundt omkring på matriklen på ude og inde. Mon ikke også en del havde fundet vej til forretningen på grund af de ekstra gode tilbud, som jubilæet havde givet anledning til.
Trioen startede forretningen i 2005 på Grundvigs Allé. I 2011 flyttede de forretningen til Stødagervej 8, hvor de byggede deres drøm af en butik, og hvor der i dag - selvfølgelig - blev budt på lidt godt til ganen og dertil noget godt at skylle ned med.

Foto: Axel Nielsen
Foto: Axel Nielsen
Foto: Axel Nielsen
Foto: Axel Nielsen