Fortsæt til indhold

Så er det igen blevet tid til en god gang gourmet

Så skal smagsløgene igen forkæles - både i Aabenraa, Padborg og Tinglev

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

Søndag skal smagsløgene igen forkæles, når der diskes op til GourmetFestival i Aabenraa.
Denne gang flyttes de normale aktiviteter på Storetorv dog til Markedspladsen på grund af udgravninger på torvet, men det kommer ikke til at ødelægge den gode tradition. For igen i år kan man igen møde masser af spændende udstillere, der er klar til at vise, hvad de har at byde på.
Blandt udstillerne er naturligvis en række sønderjyske firmaer - Røllumgaard, Kroghs Specialiteter, Fruens Vilje Tønder, Agerskov Snaps, Lehner Honning Barsø, Slagter Hilbig, Oste Vin og Gastro. Derudover er der en lang række øvrige udstillere, der alle medbringer delikatesser, og der vil naturligvis kunne ses frem til en masse lækre smagsprøver fra standene.
Udover gourmetoplevelser venter der også musikalske oplevelser i byen på søndag.
På markedspladsen er der således koncert med Aabenraa Brass Band kl. 12, og på Nørretorv vil der dagen igennem være hyggemusik og fortællinger om øl og vin.
Det hele krydres med et alsidigt på program i hele byen, hvor butikkerne bakker op med åbent mellem 10 og 15.
i Padborg og Tinglev er der gourmetfestival på lørdag.