Foredrag om den lille mands jagt
Arkiv
KØGE: Tirsdag den 6.oktober kl. 19.00 på Teaterbygningen i Køge vil Sven Thorsen fortælle om strandjagt. Denne specielle danske jagtform var om noget “den lille mands jagt“.
Førhen måtte fattigfolk hjælpe sig som de bedst kunne. Blev vinteren hård, måtte mange klare sig med hvad de kunne skyde på isen, for på havet havde alle lov til at drive jagt.
Fugle var der som regel nok af, for når det gælder kyst og strandfugle er Danmark en stormagt, fortæller Sven Thorsen, der i ti år har rejst landet tyndt for at samle materiale til sin meget roste bog om den danske strandjagt.
Gæster er velkomne mod et beskedent gebyr.
Bag arrangementet står Slægtshistorisk Selskab for Østsjælland.
pm