Fortsæt til indhold

Lærer boliviansk rap

Arkiv
Af Agnete Vestergaard-Kristensen

Foto: Per Rudkjøbing
På University College Sjælland (UCSJ) føg det med rim og svedige rytmer, da de internationale pædagogstuderende rappede og fremførte poetry slam onsdag 7. oktober. De havde besøg af den bolivianske rap-gruppe, Abya Yala, der er på turné med Ulandssekretariatet for at diskutere social retfærdighed og nedbryde grænser.
De studerende agerede human beat box og kastede håndtegn, alt imens de tog hul på deres sange om uddannelse, menneskerettigheder og migration.

Workshoppen og rap-turnéen på UCSJ er en del af Ulandssekretariatets oplysningskampagne ‘Tro, håb og overgreb’.
De tre samfundskritiske, bolivianske rappere Imilla, El Loco og El Mino har bandet Abya Yala. De rapper om uretfærdighed, social ulighed, anerkendelse af deres indianske rødder og kvinders rettigheder.
Imsim K. Khanis (t.v.) er 2.5 år inde i sin uddannelse. - Det har været rigtig fint at have fokus på rim, remser og rap. Det kan vi kan bruge, når vi kommer på arbejdsmarkedet. Samtidig har det været rigtig interessant at have et så multikulturelt islæt i undervisningen som i dag. Det giver en god samfundsforståelse, siger hun.