Et omtumlet årti i Sønderjylland

1930'erne var en turbulent periode i Sønderjyllands historie. Landbrugskrisen hærgede med tvangsauktioner og radikale krisebevægelser som Landbrugernes Sammenslutning (L.S.). Arbejdsløsheden ramte samtidig tusindvis af arbejdere i by og på land. Situationen udviklede sig faretruende for det danske greb om Sønderjylland. Genforeningsprocessen mellem Sønderjylland og Danmark risikerede at ryge af sporet.
Set fra et dansk synspunkt betød Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933 en forværring. Set fra det tyske mindretal gav den nyt håb. Især da ledende slesvig-holstenske nazister i foråret 1933 iværksatte en kampagne for en revision af den dansk-tyske grænse af 1920. Kampagnen vandt stærk genklang i det tyske mindretal, som snart blev nazificeret.

Nazistiske kampmetoder

I den såkaldte Stollig-affære fra 1936 vandt nazistiske kampmetoder frem, da en dansksindet landmand overtog en gård i Stollig nord for Aabenraa. Og i april 1939 toppede mindretallets grænseflytningskampagne i skyggen af Hitlers udenrigspolitiske triumfer. Men grænseflytningskampagnen fremkaldte også en kraftig dansk modreaktion med den gamle førstemand H.P. Hanssen i spidsen. De vigtigste modstræk var oprettelsen af Det Unge Grænseværn og Grænsesognenes Danske Samfund.
Nazismen fik også sine tilhængere blandt dansksindede i Sønderjylland, som sluttede op om lægen Frits Clausen fra Bovrup som fører. Diktaturet kom i vælten, mens demokratiet blev sat under pres.

Første af fire forelæsninger

Denne omtumlede historie kan man høre mere om, når adjungeret professor ved Syddansk Universitet, Institut for Grænseregionsforskning, områdeleder, dr.phil. Hans Schultz Hansen fra Rigsarkivet i Aabenraa fortæller om tiden i en række på fire forelæsninger, der begynder mandag den 5. oktober kl. 16 på Alsion i Sønderborg.
Forelæsningerne arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet i Sønderborg. Tilmelding til fu.soenderborg@gmail.com eller tlf. 7443 1231.