Kunst i børnehøjde
Arkiv
På Kunstmuseet står efterårsferien i udråbets tegn: Kunstnerne Frans Jacobi og Gudrun Hasle holder plakat- og bannerworkshops, og de sluttes af lørdag med en demonstration gennem Vejle by.
Så hvad har du på hjerte? Find dine indre drømme, slagord, håb og statements, og vær med i værksteder af de sjældne. Workshopperne er for de 12-20-årige. Og ingen plakater og bannere uden en rigtig demonstration: Den foregår om lørdagen.
For de mindste (4-8 år) holder Kunstmuseets inspektører fortælletime tre dage i efterårsferien, hvor der fortælles eventyr og fabler, mens børnene kigger på udvalgte kunstværker. Bagefter kan alle slå sig løs i børne-kunstværkstedet.
Man kan se mere på vejlemuseerne.dk